FÆLLESSKAB FUNGERER
KV2021

FAKTA I VALGKAMP 2021
Kandidater til KV2021
Liste Ø - Enhedslisten

 
ENHEDSLISTEN 2021Gruppen 9.jpg

Foto: Annette Greenfort

KRISTOF LUBIWIECKI - BENTE BORRESKOV - JØRGEN JENSEN - SØREN HOLME - BIRTHE LAURIDSEN
HENRIK ØLLEGAARD

KENT S. LØJSTRUP-THOMSEN - er ikke på billedet

Hvor intet andet er nævt er foto taget af Annette Greenfort

Enhedslisten stiller også op til valget i Region Sjælland.

FAKTA I VALGKAMPEN  (11.11.2021)

 

Valgkampen synger nu på sidste vers, men vi vil alligevel gerne gøre opmærksom på nogle fejlagtige påstande i valgkampen. Det kan vi alle sammen lære af, så debatterne bliver bedre i fremtiden.💪

Påstand 1

Borgmesteren udtaler, at det ikke passer når Enhedslisten siger, at der var 100 mio. kr. til rådighed inden 2 behandlingen af budgettet for næste år. Det er bl.a. refereret i Folketidende den 6.11 på side 26.

 

I forbindelse med 2. behandlingen bevilligede budgetforligspartierne yderligere 4 mio. til service og 42 mio. til anlæg  Det endte med at der var 26 mio. mindre i kassen da 20 mio. var lån.

Tilbage står et overskud på budgettet til næste år på ca. 73 mio. kr. som ikke er øremærket til noget. Du kan selv se dokumentationen her.

Vi er faktisk lidt bekymret fordi Borgmesteren øjensynligt ikke helt ved hvad der står i budgetterne.

Påstand 2

Borgmesteren udtaler igen og igen i valgkampen, at Lolland kommune ligger lige med landsgennemsnittet i udgifter til hjemmeplejen.

 

Men tallene fra den rapport som borgmesteren henviser til, viser noget ganske andet. Rapporten viser faktisk at Lolland kommune bruger 24 mio. kr. mindre på hjemmepleje og 7 mio. kr. mere på plejehjemmene. Samlet set bruger Lolland kommune 17 mio. kr. mindre end landsgennemsnittet. Du kan selv se dokumentationen fra rapporten her

 

Påstand 3

Enhedslisten forslog i forbindelse med budgetforhandlingerne, at afsætte 6 mio. kr. til mere tid til at udføre opgaverne i hjemmeplejen.

 

I valgkampen har flere partier afvist forslaget, som urealistisk, med den begrundelse, at der mangler personale i hjemmeplejen.

 

Virkeligheden er imidlertid en ganske anden. Der er kun ganske få ledige SOSU stillinger. Der er fastansat ufaglært personale, der dækker det øvrige behov. Der er et afløser team, som består af SOSU´er. Der er ingen ubesatte sygeplejestillinger, som ønskes besat.  Du kan selv se dokumentationen fra Kommunens administration her.

Påstand 4

Mange partier har i valgkampen fortalt at de mener at der skal bygges almene boliger bl.a. på valgmødet hos Nakskov Almene Boligselskab.

Flere partier har også sagt at de er med på at kommunen støtter byggeri uden for Nakskov og Maribo senest SF's repræsentant på vælgermødet i Holeby (jf. Folketidendes reportage den 9. november side 15).

Det varmer jo hjerterne hos Enhedslisten som er tilhængere af almene boliger og af at der bygges i hele kommunen.

Der er bare det at de partier/lister der sidder i byrådet i den nuværende periode alle sammen har stemt for en boligpolitik hvor der står at kommunen kun skal støtte byggeri i Nakskov og Maribo samt at det skal være privat udlejning eller parcelhuse. D.v.s. alle - undtagen Enhedslisten (Bente Borreskov var desværre syg, men havde ellers stemt imod. Se Enhedslistens alternative forslag her).

Borgmesteren derimod siger at der skal ikke bygges almene boliger fordi så vil de private "investorer" ikke bygge! (sagt på vælgermøde hos Nakskov Almene Boligselskab den 27.10.21 (også efterfølgende refereret i Folketidende).

Men vi er optimister og tror på at partierne virkelig har skiftet holdning og holder ved efter valget!

 

BORGERØNSKER PÅ LOLLAND
                  - KÆMP MED LISTE Ø

Nogle af de ting vi kæmper for kan gennemføres her og nu. Pengene er der - det er kun et spørgsmål om politisk vilje. Det er rimelige krav der er vigtige for dem det handler om.

Vi skal have indflydelse på eget liv også selvom vi har behov for offentlig hjælp og service. Hvis ens grundlæggende behov bliver dækket, kan man blive “selvkørende” - til større tilfredshed for borgeren og i det lange løb billigere for kommunen.

 

Borgere der har behov for hjælp, hvad enten de har et handicap, er syge, ældre eller børn, skal have deres sag afgjort hurtigst muligt. Langtrukne sager og manglende hjælp er hårdt for den enkelte borger og dyrt for kommunen i det lange løb.

 

Borgernes rettigheder og service er den vigtigste opgave for kommunen. Vi har i den forgange byrådsperiode bekæmpet nedskæringer, foreslået forbedringer samt taget klager og kritiske røster seriøst. Det vil vi naturligvis fortsætte med sammen med dig og andre borgere.

Fællesskab_Hænder der giver high five [iStock].jpg

Foto IStock

Henrik-Jørgen4.jpg
Det vil Enhedslisten
Indsats mod mobning
Logo markr RGB.jpg

Det har vist sig i medarbejderundersøgelser og skoleundersøgelser at der foregår mobning i Lolland Kommune. Hvis du følger byrådets møder, vil du også lejlighedsvis kunne se det ske der.

Mobning er ødelæggende både for den enkelte og for gruppen. Den nyeste forskning fortæller at det ikke er den enkelte persons ansvar, men at det er gruppens dynamik der er ansvarlig.

Der er derfor brug for en kampagne der stopper mobbe-kulturen.

Drikkefontæner
Logo markr RGB.jpg

Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt at vi har let adgang til at få fyldt vandflasken. Der skal derfor være drikkefontæner på skolerne, trafikknudepunkter, pladser m.v.

Gratis tandpleje til ”udsatte"
Logo markr RGB.jpg

Sunde tænder er en vigtig del af kroppens sundhed men det er dyrt at gå til tandlæge.

For mange har de nuværende regler en stor brugerbetaling som afholder mange fra at holde tænderne vedlige – det giver helbredsproblemer som ikke hjælper på nogens situation. Kommunen skal dække egenbetalingen ved hjælp af enkeltydelser.


Ordningen for "særligt udsatte" borgere skal sættes i værk hurtigst muligt.

Borgerne skal kunne vælge at få vasket tøj og smurt mad i hjemmet
Logo markr RGB.jpg

Den nye vaskeordning er dyr og ikke brugbar for ret mange borgere. Borgerne har følt sig tvunget til at finde andre ordninger og ca. 2/3 af borgerne i hjemmeplejen er da også sprunget fra.

At andre bestemmer over det meste som man kan kan få at spise, er et stort tab af indflydelse på sit eget liv. Det er også mange penge man skal bruge hvis man skal købe al sin mad hos Fælleskøkkenet. Derfor er det vigtigt at borgeren kan vælge mellem at få smurt mad i hjemmet eller madpakke fra fælleskøkkenet.

Beskyt ufødte børn
Logo markr RGB.jpg

Gravide skal kunne leve økologisk

I år blev en undersøgelse offentliggjort der viste at børn af mødre der spiste økologisk under graviditeten, har en mindre risiko for at blive ramt af ADHD.

Det er bedre at forebygge end at helbrede derfor skal gravide informeres om risikoen og gravide der modtager kontanthjælp eller har andre lave indkomster, skal kompenseres så de har råd til at spise økologisk.

 

I 2018 blev der offentliggjort et studie der tyder på at der i gruppen af børn, hvis mødre under graviditeten havde boet i et område hvor der bruges sprøjtemidler, var en overforekomst af børneleukemi. Der er endnu ikke bevilliget penge til en opfølgende undersøgelse, men vi mener ikke at det er rimeligt at børnene tager risikoen. Gravide med bopæl i et område hvor der bruges sprøjtemidler skal derfor tilbydes andet opholdssted.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sproejtemidler-under-graviditeten-kan-oege-risikoen-adhd-symptomer-hos-boern

https://politiken.dk/indland/art7978807/Studie-tyder-p%C3%A5-st%C3%B8rre-risiko-for-b%C3%B8rneleuk%C3%A6mi-p%C3%A5-landet

Lukkedage skal være frivillige
Logo markr RGB.jpg

Lukkedage skal ikke være problematiske hverken for børn, forældre eller personale. Derfor skal de gøres frivillige og planlægges efter behov.

Forældrebestyrelse og personale ved hvordan det kan håndteres i deres institution. Alle pengene fra staten til minimumsnormeringer skal bruges til at øge servicen for vores børn. 

Støt almene boliger
Logo markr RGB.jpg

Almene boliger står for gode og sunde boliger til borgerne.

 

Derfor skal Lolland Kommune arbejde for at pct. øges med 2 i næste byrådsperiode. (I Lolland Kommune er der kun 14 % almene boliger mod 20% på landsplan.) Gennem dialog med de almene boligorganisationer og borgerne skal der arbejdes på at bygge almene seniorboliger, økolandsbyer og andre boligformer i byer, på landet og på øer.  

Efter år med (u)fleksible udlejningsregler og nedlæggelse af mange lejligheder er det begyndt at blive svært for nogle befolkningsgrupper at finde en lejlighed. I de kommende år bliver der nedlagt ca. 250 flere boliger og vi forudser at det bliver tæt på umuligt.

Kommunen skal derfor arbejde på at nogle boligområder får udlejningsregler hvor pensionister (uden solgt hus), socialt udsatte befolkningsgrupper m.fl. får førsteret til 25 % af ledige boliger. Alternativt kan kommunen bruge sin  anvisningsret.

Læs også under demokrati

Brugerundersøgelser af uvildige instanser
Logo markr RGB.jpg

I foråret var der en brugerundersøgelse på plejecentrene hvor det viste sig at der var forskel i datagrundlaget og i den sagsfremstilling som byrådet fik. Det samme er set ske i undersøgelse af udnyttelsesgraden af kulturhuse. 

For at sikre så uvildigt et resultat som muligt skal den slags undersøgelser i fremtiden foretages af en uvildig instans. 

Hurtig visitation til hjælp
Logo markr RGB.jpg

Når en borger henvender sig om hjælp kan det være vigtigt at hjælpen bliver leveret hurtigt. 

Tidsfristerne i kvalitetsstandarden siger f.eks. at praktisk hjælp og pleje skal sættes i værk inden for 4 uger og ved akut behov iværksættes hjælpen samme dag. Det bliver ikke altid overholdt - det skal det.

Let at kontakte kommunen
Logo markr RGB.jpg

Vi skal begrænse transportbehovet for at mindske CO2 – kommunen må gå foran ved at organisere servicen så det er let for borgerne at komme i kontakt med kommunen uanset hvor de bor. 

Når borgerne kontakter skal mail besvares og hvis man ringer forgæves skal der kunne lægges besked eller man får klar besked om hvornår man kan kontakte vedkommende.

 

Klager skal altid besvares inden for en kort tidsfrist. Notatpligten skal altid huskes.

Færre tabte og hjemviste sager
Logo markr RGB.jpg

Antallet af tabte og hjemviste sager fra Ankestyrelsen skal falde.

Lolland Kommune taber og får hjemvist %vis flere sager i Ankestyrelsen end landsgennemsnittet og vi har sagsfremstillinger hvor der står at "kommunen skal prøve grænser af".  F.eks. fik Lolland kommune i 2020 omgjort 73% af sager om børnehandikap - det er ikke i orden.

Skal sagen i Ankestyrelsen tager det lang tid hvor borgeren må undvære den nødvendige hjælp. Så når en kommune (mis)bruger Ankestyrelsen til at vurderer hvilken hjælp borgeren er berettiget til, er der borgere der kommer i klemme. For slet ikke at snakke om de borgere der får afvist berettiget hjælp, men ikke orker at klage.

Hvis kommunens jurister og sagsbehandlere er i tvivl om hvordan loven skal forstås, må man spørge i ministeriet og ikke trække borgeren gennem en ankesagsbehandling. 

I første omgang skal pct. tabte sager falde til landsgennemsnittet. 

 

KLIMA OG MILJØ PÅ LOLLAND
                - FOR FÆLLESSKABET

Det er vigtigt at vi øger den vilde natur og vi kan starte for en lille udgift. Lolland Kommune har bortforpagtet jorde som vi ikke får ret meget for. Nogle af de arealer samt vores tomme grunde kan vi omlægge til oaser for naturen der giver insekter og dyr et tiltrængt spisekammer.

Ligesom vi skal passe på naturen, skal vi også passe på os selv. Derfor skal kommunen blive bedre til at håndhæve de miljøregler vi har og lige give den det
sidste nøk så vi bliver en sprøjtefri kommune.


Selv ”moderne” sprøjtegifte siver ned i vores grundvand. Vi har allerede boringer hvor vandet skal fortyndes pga. sprøjtegifte og vores depoter tåler ikke ekstra
træk f.eks. fra vandkrævende virksomheder.


Kommunen skal arbejde aktivt for at støtte lokale virksomheder i at udvikle brugen af den lokale el fra sol og vind. Dette er en vigtig del af at sikre en fremtid for Lolland. Det er vi sikre på at lokale virksomheder kan håndtere – ligesom vi er sikre på at lokale landmænd er dygtige nok til at håndtere en CO2 reduktion uden den biogas der vil gøre os afhængig af industriel svineproduktion.

Natur vandløb Katinka Klinge.JPG

Foto: Katinka Klinge

Henrik-Søren3.jpg
Det vil Enhedslisten
Bortforpagtede arealer udlægges til natur eller skal dyrkes økologisk
Logo markr RGB.jpg

Lolland Kommune ejer en del arealer der pt. er bortforpagtet. Samtidig er kommunen en af dem med mest dyrkede kvm. i landet.

Kommunen får ikke ret mange penge i forpagtningsafgift så udgiften ved at udlægge arealerne til biodiversitet er ikke ret stor men gevinsten for naturen er stor.

De arealer som kommunen ikke udlægger til biodiversitet, men bortforpagter, skal der i forpagtningsaftalen være en klausul om at arealerne skal dyrkes økologisk.

Se en lille film om de forpagtede arealer - husk lyd

Vild natur og frugtoaser på tomme grunde
Logo markr RGB.jpg

Hvis Lolland Kommune opkøber og nedriver huse på landet skal området udlægges til biodiversitets oaser. Lolland Kommune er en af de mest dyrkede områder i landet og der er mangel på områder hvor biodiversiteten kan trives.

Kommunen skal støtte landbrugets udvikling mod økologi og CO2-reduktion
Logo markr RGB.jpg

I foråret blev der vedtaget en ny klima og energiplan for Lolland Kommune. Alle borgere i kommunen forventes at deltage i reduktion af CO2 m.v.  - eller næste alle. Byrådsflertallet mente ikke at landbrugerne kan finde ud af det. 
Det mener vi godt at de kan. Kommunen skal støtte op om landmændene ved at faciliterer et  samarbejde mellem landbrugerne og f.eks. økologiske landbrugsforeninger. Business Lolland Falster skal ligeledes rådgive om forretningsmodeller for landbrug der nedbringer CO2 udledningen, brugen af sprøjtemidler m.v.

Sprøjtefri kommune
Logo markr RGB.jpg

Lolland Kommunen er kommet et godt stykke vej mod at være sprøjtefri, men vi skal af med det sidste brug af sprøjtemidler.

Sprøjtemidler siver ned i grundvandet og vandboringer viser nu også spor af "moderne" sprøjtemidler hvorom det ellers siges at det ikke siver ned.

Lolland Kommune er ved at løbe tør for drikkevand både pga. fald i grundvandet og pga. forurening.

Jorde omkring og over drikkevandsboringer og -reserverer skal beskyttes mod yderligere forurening med sprøjtegifte. 

 

Læs mere om sprøjtegifte og grundvand.

Pas på vores drikkevand
Logo markr RGB.jpg

I Lolland Kommune er vores grundvandsreserver ikke længere så store. Et par drikkevandsboringer er så forurenede at det er nødvendigt at blande vandet fra dem med vand for andre boringer. Ellers er miljøgiftene over det niveau der er fastsat af staten. Samtidig er vores grundvands niveau faldet.

Administrationen anbefaler derfor at der ikke gives tilladelse til at vandforbrugende virksomheder etablerer sig på Lolland.

Hvis vi ender med for lidt grundvand skal vi købe det i andre kommuner, får begrænsninger på forbruget og kan ende med flaskevand.

Vi mener at tunnelfabrikken i Rødby Havn og andre virksomheder, skal bruge renset havvand. Det koster mere men vil spare på de dyre dråber.

Vi mener også at drikkevandsboringer skal beskyttes omhyggeligt mod de sprøjtegifte der bruges i landbruget. Enten ved at tage områderne ud af drift eller ved at dyrke dem økologisk.

Enhedslisten om gift i drikkevandet

Artikel om sprøjtegifte og grundvandet

 

artikel om grundvandet i forskellige kommuner

Håndhævning af miljøregler
Logo markr RGB.jpg

Der er set eksempler på at kommunen ikke aktivt er gået ind i en klage over miljøforurening til skade for omkringboende borgere f.eks. i Bandholm. 

Grøftekanter er vigtige for biodiversiteten og Lolland Kommune tager derfor hensyn når grøftekanter skal slås. Det sker jævnligt at lodsejere på egen hånd slår grøftekanten i modstrid med disse hensyn. 

Lolland Kommune skal derfor prioritere både oplysning omkring hensynene til biodiversiteten og håndhæve reglen om at det er ulovligt at slå grøftekanter hvis den ikke ligger på din egen grund. 

Beskyt natur i havet
Logo markr RGB.jpg

Biodiversiteten i hav og vandløb trænger også til en hjælpende hånd.

 

På Lolland har vi mange vandløb der er lagt i rør. Dem vil vi have lagt fri igen. Der må ikke gives tilladelse til dræn hvis det er til skade for vandhuller i omkringliggende natur. Er der givet sådanne tilladelser skal kommunen finde en vej til at få dem trukket tilbage.

Ved de nødvendige rensninger af havne får vi et affaldsproduktet der indeholder rester fra skibenes maling m.v.  - altså kemikalier og den slags. Det må ikke dumpes i havet men skal bortskaffes på en mere ansvarlig måde.

Stop Biogas og brug lokal el
Logo markr RGB.jpg

Vedvarende energi skal bruges til udvikling med skabelse af lokale arbejdspladser og klimaomstilling for borgerne.

Lolland Kommune skal støtte arbejdet med at vedvarende energi bruges lokalt til gavn for borgerne og virksomhedernes udvikling i stedet for at det transporteres væk fra Lolland. Herunder opbevaring af den vedvarende energi. 

Lolland Kommune skal gennem BLF hjælpe virksomhederne med at søge tilskud til projekter og anden omstilling. 

Gennem vores repræsentation i energiselskaberne skal vi presse på så de fællesejede selskaber går foran med fælles projekter til lokal brug af el.

 

Kommunen skal udføre lobbyarbejde for at skynde på udviklingen af vores el-net, opbevaring af energi m.v.  

Gentænk placering af solceller
Logo markr RGB.jpg

Ikke mere frugtbar jord til solceller.

Enhedslisten vil ikke give tilladelse til flere solcelleparker, før vi kan bruge den vedvarende energi lokalt. Det giver energispild at omdanne energien fra solceller til f.eks. gasser der kan transporteres nordpå. Vi mener at man i stedet bør opsætte solceller i de områder hvor der er behov.

Derfor mener Enhedslisten også at Kommunen er ansvarlig for at undersøge mulighederne (og udføre lobbyarbejde ) for solceller i autoværn, på tage o.a. steder hvor de er til mindre gene end i det åbne land.

Vindmøller på havet
Logo markr RGB.jpg

Vindmøller er en vigtig del af den grønne omstilling. Enhedslisten mener at de skal placeres på vandet og ikke på land. 
Læs Enhedslisten klimaplan

 

RØD ØKONOMI PÅ LOLLAND
                 - FOR FÆLLESSKABET

I Enhedslisten er vi gennem de seneste år blevet mere og mere kritiske over for den måde økonomien bliver styret på i Lolland Kommune. Det er sket efter vi satte os for at gennemgå projekter som f.eks. materialegården på Narvikvej og renovering af Rådhuset.

Typisk starter det med et mindre projekt og så bliver der ellers tilføjet og tilføjet. De ekstra penge hentes dels ved ekstrabevillinger og dels fra driftsbudgettet. Ekstra bevillinger og penge fra driften betyder at det er svært at gennemskuehvad prisen er og, hvad værre er, så betyder det at der skæres på service til borgerne.

 

I 2017 fik byrådet en rapport fra Indenrigsministeriet der præcis beskrev trafikken med ekstrabevillinger og budgetoverførsler hvor de advarede om at det ville fremtvinge nedskæringer. Det fik dog ikke flertallet til at skifte spor. (Læs side 5/6 og side 23 ff. Nedenfor kaldt: IM rapport 2017).

Kommunen skal først og fremmest hjælpe og støtte borgerne med en brugbar og pålidelig service. Ikke en vaskeordning hvor borgeren tvinges til at finde andre løsninger eller madordninger hvor borgeren er uden medbestemmelse.

Banker_Finans_Pengesedler og mønter [iStock].jpg
Bente og Birthe.jpg
Det vil Enhedslisten
Logo markr RGB.jpg
Demokratisk projektstyring
Logo markr RGB.jpg

Det er vigtigt for demokratiet at der er åbenhed og politisk styring af projekter. Styring af projekter er en del af grundlaget for at have penge til service til borgerne.

Der skal udarbejdes en projektplan og et projektbudget til alle projekter. Begge dele skal godkendes/bevilliges i udvalg eller byråd før projektet kan gå i gang. Krav i udbudsmateriale skal godkendes i udvalg.

Alle politikere modtager kvartalsvis opfølgning på projekter over fremdrift og økonomi i forhold til budget. Udvalget der “ejer” projektet er ansvarlig for politisk behandling af opfølgningen.

Udgifter til projekter budgetlægges først når projektet er endeligt godkendt – jf. IM rapport 2017. Hvis udgifterne står på år efter år ser vores økonomi dårligere ud end den er og kompenseres lige nu med nedskæringer.

Der skal være åbenhed og borgerne skal have mulighed for at kunne gennemskue projekternes økonomi. Når projekter er afsluttet, skal der udarbejdes et fuldstændigt projektregnskab der også viser hvor pengene er taget fra og hvem der har bevilliget det. Desuden skal de resterende penge i kassen og ikke overføres til nye projekter.

Driftsbudget må ikke bruges på anlæg
Logo markr RGB.jpg

Pengene der er afsat til drift skal bruges på service til borgerne. Kun ting som f.eks. flytteudgifter, kan tages fra drift konti og bruges på anlæg.

Når midler fra driftskontoen bruges på anlæg fremgår det hverken af anlægsoversigten eller bliver specificeret på driftsregnskabet. På den måde kommer det til at fungere som "skjulte anlægskroner".

Det betyder dels ved vi ikke hvad tingene koster og dels bliver der brugt penge som var beregnet til service til borgerne.

Samlede udgifter til administration må max. svare til lignende kommuner

Administrationsudgifter skal matche sammenlignelige kommuner jf. min. rapport 2017 

 

Vi har administrationsudgifter rundt omkring i regnskabet som ikke bliver regnet med i de landsdækkende undersøgelser.  De betyder at vores udgifter til administration er større end vi tror. De udgifter skal regnes med så vi får et reelt billede, hvorefter udgifterne skal sammenlignes med sammenlignelige kommuner.

Har vi stadig højere udgifter end de sammenlignelige kommuner skal se om de andre kommuner har bedre løsninger. 

Udgifter i.f.m. sygefravær falder 50%
Logo markr RGB.jpg

Ting som f.eks.:

  • Bedre arbejdsmiljø

  • tiltag til at fastholde medarbejdere

  • skånehensyn

  • mobbepolitik

  • ordentlig tid i kvalitetsstandarder

  • Stresspolitik

  • 4-dages uge (større tilfredshed og effektivitet blandt personalet)

skal få sygefravær til at falde så udgifterne i stedet kan bruges på varme hænder. Omsorg for medarbejderne resulterer i bedre service for borgerne.

Arbejdsmiljø og omsorg for medarbejdere er et politisk ansvar. 

Indflydelse på eget liv
Logo markr RGB.jpg

Det er vigtigt for livskvaliteten at borgere der modtager service fra kommunen, har i det mindste lidt at skulle have sagt over deres eget liv. Det hjælper også borgerne til at bevare nogle funktioner der hjælper med at gøre livet lettere.

 F.eks. skal borgere kunne vælge at få smurt mad til frokost så de selv kan være med til at bestemme hvad der skal spises.

Se også afsnittet om lukkedage

Service skal være brugbar og pålidelig
Logo markr RGB.jpg

Byrådet skal leve op til sit ansvar for at servicetilbud til borgerne er brugbare og man skal kunne regne med at servicen bliver udført. 

 

Vaskeordningen er f.eks. ikke brugbar for mange af de borgere der har behov for hjælp.

Frivillige er blevet bedt om at løfte kommunens ansvar f.eks. i Holeby's fritidsaktivitetstilbud for handicappede. (frivillige har ikke ansvar for aktiviteten, det har kommunen).

Jobcentret slår stillinger op for virksomheder der gerne vil være anonyme. I den forbindelse skal Jobcentret sikre sig at arbejdsforholdene er i orden og at der ikke sker social dumping.  

Det skal ændres så kommunen påtager sig ansvaret for service jf. Serviceloven og andre tilbud.

Udvikling af erhvervshavne
Logo markr RGB.jpg

Havne i Nakskov og Rødby Havn i Lolland Kommune skal udvikles som erhvervshavne. De skal fortsætte med at være erhvervsområder / havneområder og der skal findes andre placeringer af Boligkvarterer o. lign. 

Det meste gods transporteres med skib, da det er billigere og udleder mindre CO2 pr. enhed end transport med f.eks. fly. Da der skal flyves endnu mindre vil der stadig være brug for erhvervshavne i fremtiden.

(CO2-mæssigt kan skibe og færger også gøre det bedre. På landsplan arbejder Enhedslisten for at vi i Danmark tager ansvar for vores del af udledningen og ikke venter på at hele verden bliver enige om laveste fællesnævner.)

Nye boligformer og plads til alle
Logo markr RGB.jpg

I den boligpolitiske plan for Lolland Kommune er der beskrevet at kommunen kun skal støtte en meget snæver(synet) udvikling. Kort fortalt ønsker det nuværende flertal kun at støtte udvikling af parcelhuse og private udlejningsbyggeri i Maribo og Nakskov.

Vi mener at kommunen skal støtte udvikling i hele kommunen. Vi mener også at kommunen skal støtte mange forskellige boformer. Både private boformer som f.eks. Tiny Houses, bofællesskaber og husbåde og almene boliger i forskellige former. Og det skal ske både i byer, på landet og på øer. 

Det er ingen hemmelighed at Enhedslisten er tilhænger af almene boliger. De giver størst indflydelse til lejerne og så er huslejen fastsat efter udgifterne - ingen skal tjene på det. Er der boligforeninger der ikke helt holder reglen om husleje kan kommunen sige "balanceleje" meget højt. 

I det private udlejningsbyggeri er der efterhånden markedsleje alle steder, i særdeleshed i nybyggeri. Markedsleje betyder at man kigger på "hvad betaler de andre" og anser man ens ejendom for at være lidt bedre kan man kræve lidt mere (det synes de fleste sjovt nok). Lejerne kan efterfølgende forsøge at klage men har krav på boligstøtte til de høje husleje.

At satse på at boligudviklingen kun skal være nye private udlejningsboliger (som flertallet gør) er derfor det samme som at åbne kommunekassen for udbetalinger af boligsikring / boligydelse og §34 (støtte til særligt høje boligudgifter).

Læs Enhedslistens rettelser til den vedtagne boligpolitik.

Se også under punktet støt almene boliger

Afdrags- og låneprofil efterses
Logo markr RGB.jpg

Kommunens låneprofil er at betale meget tilbage nu og så falder afdragene drastisk om et par år. 

Det skal undersøges om vi kan flade afdragene ud over flere år nu hvor renten er lav.

 

ØG DEMOKRATIET PÅ LOLLAND
                - FÆLLESSKAB VIRKER

Demokratiet i Lolland Kommune er på smalkost. Det skal der laves om på.


En vigtig del af demokratiet er at man kan stole på kommunen. At det der bliver sagt er rigtigt, at man bliver behandlet efter landets love og at man får den vejledning man har behov for og ret til. Alle skal have svar på deres henvendelser og sager må ikke trækkes i langdrag.

Når kommunen offentliggør noget, skal det være forståeligt – fagsprog skal undgås eller forklares. Det gælder også bemærkningerne til regnskab og budget. Vejen til indflydelse går bl.a. gennem viden og deltagelse. Det skal derfor være kommunens og politikernes ansvar at rejse en debat om projekter og andre tiltag.


For at øge borgernes indflydelse skal vi udvide brugen af råd ligesom vi alle skal kunne følge med i udviklingen af politikken. Derfor er det nødvendigt at alle udvalg og grupper skal offentliggøre referater.  


Kommunen skal selvfølgelig respektere beboerdemokratiet og ikke forsøge at styre boligforeningerne, som vi f.eks. så det med Sognefogedvænget.

Demokrati er mere end at sætte X hvert fjerde år eller at kunne svare på en høring når forslaget er skrevet færdige. Borgere og byråd skal sammen udvikle kommunen.

ENHEDSLISTEN 2021Birthe-Jørgen-Kristof2.jpg
Det vil Enhedslisten
Åbenhed og borgerindflydelse på selskaber som Lolland Kommune er (med)ejer af
Logo markr RGB.jpg

Lolland Kommune er (med)ejer af nogle selskaber. Nogle af dem er forsyningsselskaber (vand, varme, renovation m.v.) men vi har også medejerskab af Business LF og Loke (investeringsselskab).

Selskaberne er borgernes derfor skal borgerne også have mulighed for at få informationer og medindflydelse.

Vi foreslår at vi starter med at finde ud af hvordan det bedst vil fungere. Se under Lollandske DrØftelser.

Øget brug af råd
Logo markr RGB.jpg

Lokale råd er en af borgerens mulighed for at øve indflydelse på beslutninger der vedkommer den enkeltes liv. Denne mulighed kan udbygges ved en øget brug af råd på forskellige områder. F.eks. Brugerråd på JC og Landsbyråd.

Byråd og kommune skal selvfølgelig lytte til de forskellige råd og offentligt kunne give en god forklaring hvis forslag forkastes.

Fra STYRINGSdialog til styringsDIALOG
Logo markr RGB.jpg

Kommunen er i følge loven tilsynsmyndighed for de almene boligorganisationer.

 

Det betyder at kommunen skal reagerer hvis der sker fejl så boligorganisationerne ikke følger reglerne - det betyder IKKE at kommunen skal "holde styr på" eller bestemme over de almene boligorganisationer.  Og man skal da slet ikke forsøge at bestemme at de almene boligorganisationer skal gøre noget ulovligt som vi har set det i forbindelse med renoveringerne f.eks. i Sognefogedvænget. 

 

Almene boligorganisationer er selvstændige organisationer med demokratiske valgte bestyrelser og indflydelse til lejerene og skal som hovedregel styre deres egne sager. Hvilket de normalt også er fuldt ud i stand til. 

Kommunens rolle er også at være i dialog med boligorganisationerne så kommunen kender boligorganisationers ønsker og planer og vice versa. 

Kommunen skal derfor i fremtiden tilpasse sin rolle så den passer med almenboligloven og der bliver et ligeværdigt samarbejde. 

Se også afsnittene Støt almene boliger og Nye boligformer og plads til alle

Borgerinddragelse og ingen skuffeprojekter
Logo markr RGB.jpg

Ud over forskellige råd er det også vigtigt med den almene borgerinddragelse.

  • Borgerne skal inddrages fra starten af projekterne

  • Ingen skuffeprojekter

  • Høringsperioder må ikke ligge i sommerferien.

 

Boligpolitikken var sendt i høring fra 16. juni til 4. august hvor der er skoleferie og borgerne slapper af. Det er udemokratisk især når kommunen intet gør for at rejse debatten.

 

Planer skal lægges også åbent frem så borgene kan forholde sig til et samlet hele og ikke "fligvis" som lederen af Nakskov2030 fortalte til Folketidende at de gjorde.

 

Bliver der lavet en spørgeskemaundersøgelse skal den offentliggøres og ikke, som i Nakskov 2030, gemmes væk.

Referater skal være offentlige og brugen af lukkede punkter skal demokratiseres
Logo markr RGB.jpg

Referater fra møder i kommunale styregrupper, Ø-kontaktudvalg, REEL osv. skal være offentlige på lige fod med udvalgsmøder.  Vi er en kommune som er et fællesskab, så nytter det ikke noget at vi har hemmelige grupper.

Referater og sagsfremstilling er borgernes mulighed for at "kigge byrådet over skulderen". Det kan man ikke ved lukkede punkter. Lukkede punkter skal derfor holdes på et absolut minimum og sagsfremstilling samt referatet fra punkterne skal offentliggøres umiddelbart efter behandlingen (personoplysninger undtaget jf. lovgivning).

Styrelsesloven diskuteres jævnligt
Logo markr RGB.jpg

Der har været flere sager hvor byrådet har været på kollisionskurs med reglerne. F.eks. de (u)fleksible udlejningsregler, arbejdsmiljø i plejen og godkendelse af anlæg fra driftskonti. 

Når styrings- og forvaltningsregler ikke bliver overholdt går det ud over borgernes demokratiske rettigheder. 

Derfor går vi ind for at lovens regler diskuteres jævnligt bland kommunalpolitikerne.

Officiel Danmarksrekord?

Efter vi har skrevet vores valgprogram og folderen blev trykt har Byrådet vedtaget en plan hvorefter Styrelsesloven tages op i midten af byrådsperioden. Så vi har (i al fald delvis) fået vores valgkrav opfyldt allerede inden valget  Det er vi meget tilfredse med. :-)

Bemærkninger til Regnskab / budget skal skrives til borgerne
Logo markr RGB.jpg

Bemærkninger til Regnskab / budget og andet materiale skal kunne bestå ”borgertesten”. Med det mener vi at 10 tilfældigt udvalgte borgere skal kunne forstå hvad der står.

Det skal være sådan at alle der ønsker det skal have mulighed for at sætte sig ind i regnskaberne - det er vores demokratiske ret og vores mulighed for at kigge politikerne efter i kortene.  Til det brug har vi bemærkningerne til regnskab.

 

Men borgernes mulighed for information forudsætter at informationerne er tilgængelige dvs. overskueligt sat op og i et borgervenligt sprog. 

 

LOLLANDSKE DRØFTELSER
               - STYRK FÆLLESSKABET

Et demokrati skal udfolde sig i debatten blandt borgerne og politikerne.

 

I Lolland Kommune er vi udfordret på afstande og transport. Når vi holder fællesmøder i Nakskov eller Maribo vil der altid være nogle der vil være forhindret i at deltage. Enten pga. transport, helbred eller familieforhold. Derfor vil vi indføre Lollandske DrØftelser.

Med Lollandske DrØftelser kan vi mødes mange steder i kommunen fordi mødestederne bindes sammen via Zoom eller andet elektronisk mødeprogram. Det kan være beboerhuse, kulturhuse, biblioteker eller lignende. På den måde slipper den enkelte for at rode med elektronik, vi kan hygge i fællesskab med kaffe og kage som vi plejer, transporten bliver mindsket og de der ikke kan komme hjemmefra, kan koble sig på via sin egen PC eller SmartPhone.

I Lolland Kommune har vi nogle store udfordringer der skal løses. Fælles for dem er at vi mener at de bedst kan løses hvis vi snakker sammen og finder løsninger i fællesskab.

Det vil Enhedslisten debatterer
Henrik-Bente4.jpg
Hvordan håndterer vi (tomme) kommunale bygninger?
Logo markr RGB.jpg

Miljømæssigt, økonomisk og til gavn for borgerne.

Lolland Kommune har de senere år haft en vane med at tømme bygninger, lade dem stå og når de så er forfaldet, er man jo nødt til at rive ned. Det er f.eks. sket med Madeskovsskolen og nu er den gamle Materialegård og Dannelunde skole i farezonen.

Enhedslisten vil gerne have liv i bygningerne og klimamæssigt er det bedre at renovere end at rive ned og bygge nyt. Hvad synes du? Hvordan genbruger vi bedst bygningerne?

Hvordan skaber vi Erhvervsudvikling / områder hvor der er let adgang til el og tog?
Logo markr RGB.jpg

Gods på skinner er mere klimavenligt end pr. bil samtidig bliver de nye togskinner til Femern (også) velegnet til gods. Hvordan sikre vi at lollandske virksomheder kan udnytte det?

Vi producerer meget mere Vedvarende Energi end vi pt. kan bruge også fordi vores elnet ikke er godt nok. Der hvor der er let adgang til el bliver det ikke fuldt udnyttet – hvordan sikre vi at lollandske virksomheder og private forbrugere får adgang til den meget el??

Hvilke krav kan vi som borgere og kommunalbestyrelse stille til vores repræsentanter i de forskellige selskaber som Lolland Kommune er (med)ejere af??
Logo markr RGB.jpg

Vi har haft et par sager inden for det seneste år der viser et misforhold mellem hvad de berørte borgere forventer og hvad vores repræsentanter har nikket ja til.  F.eks. fjernvarme i Maribo, afhentning af affald når man har en lang indkørsel og kildesortering af affald.

Vi mangler en helt grundlæggende debat af hvad vi kan forvente af de repræsentanter vi har siddende i de forskellige selskaber som f.eks. REFA, Lolland forsyning, Lufthavnen, BLF og investeringsselskabet LOKE. Og hvordan vi som borgere kan få indflydelse.

Hvordan organiserer vi offentlig og privat transport så vi kan leve livet samtidig med at vi beskytter klimaet??
Logo markr RGB.jpg

Vi skal spare på CO2-udledning og ressourcer. På transportområdet når vi hurtigst det mål ved at forbyde biler. Samtidig har vi en dårlig dækning af offentlig transport så mange er afhængig af biler for at komme rundt.

Hvordan løser vi det dilemma på Lolland? Hvilke nye transportformer kan vi finde på? Skal vi organiserer os på en anden måde? Skal vi alle sammen flyve med droner??

Hvordan bliver livet bedre på plejecentrene og for borgerne i hjemmeplejen??
Logo markr RGB.jpg

Hvordan vil vi gerne behandles som ældre? Hvad er vigtigt for de der nu modtager pleje? Hvordan skal plejecentrene og hjemmeplejen ledes og indrettes????

 

Hvordan sikre vi at de der modtager hjælp, har indflydelse på eget liv?  Hvordan kan pårørende og personale være "talerør"?

 

“Den bedste medicin er omsorg" siges der hvordan skal den udmøntes? Hvordan sikre vi at borgerne får den omsorg der passer til den enkelte? Hvordan får vi kultur med i livet? Kan hjemmeplejen få ideer fra bosteder inden for psykiatri- og socialområde? 

Hvordan sørger vi for at Lolland Kommune opfylder de samme forpligtigelser over for livet på landet og på øerne så vel som overfor livet i byerne? 
Logo markr RGB.jpg

Offentlig og anden service er langsomt sivet væk fra de mindre byer med økonomien som begrundelse; det være sig skoler, offentlig service eller bogbus.

Hvordan sikre vi at man også kan få service i mindre byer og på øerne, så det er interessant at flytte til og muligt at blive boende også når man bliver ældre??

 

DET VIL ENHEDSLISTEN I REGION SJÆLLAND

Enhedslisten stiller også op i Region Sjælland.

I Region Sjælland vil Enhedslisten bl.a.:

  • Skabe grøn forandring i social balance gennem investeringer i bygningsmasse, grønne jobs, 100% økologi fra regionens leverandører, samt beskyttelse af naturområder og grundvand.

  • Tilføre ressourcer til sundhedsvæsnet med flere varme hænder til patientomsorg, det børnepsykiatriske område, bedre vilkår for handicappede og gratis tandpleje til alle borgere.

  • Styrke grøn kollektiv transport via investeringer i eltoge og lokalbaner. Give bedre vilkår for sikker parkering ved stationerne, samt mulighed for gratis medtagning af cykler.

Læs mere om vores visioner og vores politik på sjaelland.enhedslisten.dk